Del 1: Den Evige Lov

47. Horisontal og vertikal dimension

Den vertikale og den horisontale dimension repræsenterer det samlede aspekt af menneskelig bevidsthed, idet menneskelige sind/krop/ånd-komplekser har en mulighed for at forbinde sig med den direkte forståelse af den dybere fornemmelse af selvet ved hjælp af deres egen fri vilje.

Forståelsen af den horisontale dimension såvel som den vertikale dimension kan forklares i en forenklet version, således at den første forståelse af den horisontale dimension henviser til den almindelige bevidsthedstilstand, hvor sind/krop/ånd-komplekserne primært har optagede tankeformer, minder og andre typer lydkomplekser, som kan være relateret til fortiden eller fremtiden og sjældent til nuets opmærksomhed.

I denne dimension er entiteterne på jordplaneterne som regel optaget af det ydre illusionskompleks og identificerer og knytter sig til tankeformer, følelser og deres personlige historier fra fortiden. Dette er den primære dimension, som 99.5 % af planeten Jordens entiteter lever ud fra.

Dette er en dimension, som er blottet for forbindelsen med den ene uendelige Skabers uendelige intelligens. Derfor er den horisontale dimension en type eksistens, som er blevet normaliseret på planeten Jorden.

Den vertikale dimension repræsenterer derimod et dybere niveau af bevidst evolution, som er tilgængeligt, når entiteter bliver i stand til at være fuldt til stede i øjeblikket. Adgangen til den vertikale dimension indebærer at transcendere det kontinuerlige tankesystem og blive opmærksom på det nuværende øjeblik.

Dette muliggør en forbindelse med uendelig intelligens og også en forbindelse med den ene uendelige Skabers tilstedeværelse. Dette giver direkte mulighed for, at en forbindelse med den vertikale dimension kan opstå. Desuden i denne rum/tid-dimension af sind/krop/ånd-komplekset bliver sindskompleksets sædvanlige mønstre og den sædvanlige identifikation med tankeformer samt tænkningen om fortidens eller fremtidens rum/tid fjernet, hvilket giver anledning til en følelse af at være rodfæstet i værenhedens selvbevidste tilstedeværelse.

Dette er en dimension af sind/krop/ånd-komplekset, som er hinsides dele, hvor der ikke er nogen identifikation med alder, personlighed og det ydre illusionskompleks' omstændigheder, og hvor blot værenhedens eksistens er til stede.

Alle emner i Loven om Én

Et suverænt menneske er ikke et datapunkt.